Kunst til haven

Skulpturelle stentøjsblomster

Annelise Bugge Lund og Kirsten Neimann samarbejder om skabelsen af disse flotte og legende skulpturelle stentøjsblomster til udendørs brug, så du får kunst til haven. 

Materiale: Blomsterhoveder i glaseret stentøjsler. Jernstængler med blade er smedet af skulptør Ingolf Steffensen. Blomsterne er robuste og vejrbestandige. Blomsterne står soligt på en fire-grenet fod der trykkes ned i jorden. De er nemme at etablere og flytte rundt med, så du kan få smuk kunst til haven.

Format: Stilke fra 60 cm til 1 m, keramikblomst diameter ca. 35 cm.

Kunstneren Annelise Bugge Lund

Annelise Bugge Lund har i mange år beskæftiget sig med billedkunst og keramik. Lige nu er keramikken i centrum, og fylder meget i dagligdagen på den gode måde. Inspirationen til keramik og billeder kommer fra naturen, gåture ved havet i Danmark, i Sydeuropa og Asien, ligesom storby mylder kan vække ideer, og selvfølgelig de nære ting i dagligdagen. Samarbejde med andre kunstnere, erfaringsudveksling, kurser og fællesudstillinger giver en god grobund for kunsten.

Hun er uddannet på London Art College og har udstillet på adskillige censurerede udstillinger.

Se mere på Annelise Bugge Lunds egen hjemmeside.

Kunstneren Kirsten Neimann

For Kirsten Neimann har det kreative arbejde altid fyldt meget i hverdagen og givet så megen glæde og er et frirum i en hverdag med mange gøremål. De sidste 10 år har Kirsten Neimann fået en del undervisning på Aarhus Kunstakademi. Leret er for hende et dejligt inspirerende materiale at arbejde med, det er et meget levende materiale og derved udfordrer det hende ud i uforudsigelige retninger og spændende projekter.

Læs mere om Kirsten Neimann.

Interesseret i keramik?
Se også de keramiske krukker af Maja Frendrup, der er uddannet på KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademi, den abstrakte formgivning færøske Guðrið Poulsen udfører og Birthe Rågårds lette keramiske univers.

KONTAKT

Galleri Blæst – For the Joy of Art
Klithusevej 25
9240 Nibe
5071 0511
christine@fjoa.dk 

CVR-nr.: 25759133

ÅBNINGSTIDER

Lørdag-søndag klokken 11-17.
Vi holder åbent efter aftale. Ring eller skriv til os.

 

MobilePay: 83 90 29